Der er en statistisk signifikant sammenhæng mellem tidsforbuget med mor i hverdagen og sandsynligheden for, at barnet starter på en ungdomsuddannelse senere i livet. (Modelfoto: Colourbox)

Det er en af den slags historier, der lyder som en halvdum aprilsnar eller som en interesseorganisations platte forsøg på at få forældre til at bruge mere tid sammen med deres børn.

Men på det rent statistiske plan er den god nok. Der er en positiv sammenhæng mellem den tid, en mor bruger sammen med sit barn på hverdage - mens det er mellem et og 12 år gammelt - og sandsynligheden for, at barnet starter på en ungdomsuddannelse.

Far skal være på i weekenden

En far kan have samme effekt på sit barn. Men hvor moderen skal bruge tid sammen med barnet i hverdagen, skal faderen bruge tid sammen med barnet i weekenden. Ellers har det ingen statistisk effekt.

Det viser en mærkelig og uforklarlig krølle i en ph.d.-afhandling, som før sommerferien blev forsvaret på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.

Resultatet undrer stadig Astrid Würtz Rasmussen, som har lavet afhandlingen.

»Det er signifikante resultater, men jeg har ingen forklaring på dem. Jeg kan ikke ud fra de her tal sige noget om, hvorvidt børnene er gode eller dårlige til at lave lektier, eller om forældrene for eksempel er gode til at opmuntre det. Jeg kan bare konstatere, at forældrenes tidsforbrug har en positiv sammenhæng med, om børnene starter på en ungdomsuddannelse« siger Astrid Würtz Rasmussen.

Baseret på dagbøger

Jeg kan ikke ud fra de her tal sige noget om, hvorvidt børnene er gode eller dårlige til at lave lektier, eller om forældrene for eksempel er gode til at opmuntre det. Jeg kan bare konstatere, at forældrenes tidsforbrug har en positiv sammenhæng med, om børnene starter på en ungdomsuddannelse

- Astrid Würtz Rasmussen

Forskeren baserer sine tal på tidsdagbøger, som Socialforskningsinstituttet (det nuværende SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) indsamlede i 1987. Tusindvis af danskere blev bedt om at udfylde et skema, hvor de fortæller om, hvad de præcist har lavet i løbet af en dag, og hvem de har været sammen med.

Astrid Würtz Rasmussen har kædet dagbøgerne sammen med registerdata og trukket 1000 børn ud på mellem et og 12 år. Det er den periode i livet, hvor børn i særlig grad læner sig op ad deres forældre, og hvor forældrene har været sammen med deres børn på grund af andet end barselsorlov.

Derefter har hun kigget på forældrenes tidsforbrug i forhold til, om børnene startede på en ungdomsuddannelse.

»Jeg har prøvet at kigge på forskellige opdelinger og kigget på, om de brugte tiden inden for eller uden for hjemmet. Men det eneste, der peger i retning af en effekt, er, om de har brugt hverdagen med mødrene og weekenden med fædrene. Der er ingen aktiviteter, der giver nogen særlig effekt,« konstaterer Astrid Würtz Rasmussen.

Mangler granskning

Hun tilføjer, at denne del af hendes afhandling aldrig har været publiceret i et tidsskrift eller er blevet gransket fuldstændig til bunds, og at den pudsige statistik derfor skal tages med et gran salt.

Resultaterne er en del af et større studium, som søger at finde et mønster i, hvilke børn der klarer sig godt og får en høj uddannelse. Astrid Würtz Rasmussen er netop blevet tildelt over en million kroner af Forskningsrådet for Samfund og Erhverv til at forske videre i, hvordan familiemønstre påvirker børn.