...er såmænd to sider af samme sag iflg E=mc2 - og selvfølgelig er rummet krumt. Det er uden for diskussion.
Men der er stadig mennesker der ikke mener Jorden er rund, for man kan da se, at den går lige ud. Ikk?

Læs lige følgende artikel her på videnskab.dk og læg mærke til animationen, om hvordan himmellegemer opfører sig. Godt nok handler artiklen ikke om legemers gravitationelle opførsel, men om liv i rummet, men alligevel en meget interessant animation.
Liv i rummet - igen, igen
Animationen viser hvordan det imaginære gravitationelle tyngdepunkt ikke ligger centralt i det tungeste legeme, men et stykke udenfor legemets centrum. I et sådant punkt omkring det store legemes centrum, vil et krumt rums fordybning ikke befinde sig, men være direkte i det tunge legemes centrum.
Derfor kan rummet ikke krumme. Rummet er upåvirkeligt af fysiske kræfter og stofmasse.
Det animationen viser, er præcis hvordan lignende elektrisk eller magnetisk modsat ladede (tiltrækkende) legemer også vil komme til at opføre sig. Vi kan se, at de elektriske og magnetiske kræfter virker efter samme princip som tyngdekraften, derfor er tyngdekraften en kraft der er i lighed med de to andre kræfter.
Det der virker ER tyngdekraften. Tyngdekraften er - selv om de færeste videnskabsfolk vil indse det - Einstein gjorde det under ingen omstændigheder - at tyngdekraften er en kræft i lighed med de elektriske og magnetiske kræfter og som ligger rumligt vinkelret på disse.
Tyngdekraften har en anderledes ladning end den elektriske (+/-) og den magnetiske (N/S).
Tyngdekraftens ladninger er i virkeligheden monopolsk, men virker frastødende når ladningerne ligger parallelle over for hinanden og tiltrækkende når de er vinkelret på hinanden.
En elementarpartikel har den ene tyngdeladning strålende rundt i en kugleflade omkring sig, mens at den anden ladning stråler vinkelret på kuglefladen, både indad såvel som udad i forholdet til partiklens kugleflade. Det gør, at alle elementarpartikler (stofmasser) tiltrækker hinanden ved hjælp af tyngdekraften. For den tyngdeladning der stråler væk fra partiklen vil ramme en anden partikels kuglefladestrålende tyngdeladning vinkelret og dermed vil partiklen være tiltrukket af den tyngdeladning der kommer strålende vinkelret på partiklen. Præcis ud fra samme princip som de elektriske og magnetiske kræftladninger virker over for deres respektive egne ladninger.
Vi står derfor med naturens elementære partikler, lige fra kvarker til neutrinoer og fotoner, der i deres indre er skabt ved hjælp af de elektriske, magnetiske og gravitationelle kræfter, for når elementarpartiklerne opløses (annihilerer) vil de udsende alle tre kræfters ladninger i stråleform, hvor de elektriske og magnetiske kraftfelter kontinuerligt opbygger hinanden gennem induktion og som vil forplante sig spiralformet omkring det gravitationelle kraftfelt.
Det gør, at lys vil blive afbøjet af tyngdeladninger der kommer vinkelret ind på lysets stråleretning og dermed vinkelret ind på lysets tyngdeladning, når tyngdeladningen der rammer lyset er bundet til en elementarpartikel og dermed dens stofmasse.
Et kraftfelt; elektrisk, magnetisk eller gravitationelt vil ingen virkning have på deres respektive kraftladninger, frastødenede eller tiltrækkende, dersom de ikke er forbundet til en stofmasse (har en ballast bag sig). Er kraftfelterne bundet til en stofmasse (og har dermed en ballast), vil kraftfleterne virke tiltrækkende eller frastødende, med den stofmassestørrelse effekt, som stofmassen indeholder på grund af dens masse og som kraftfelterne er bundet til gennem deres tilhørende elementarpartikel.
Som du kan se. Der er intet krumt rum, kun kraftfælter og deres ladninger. Kraftfælter der skaber alt i universet, lige fra kvarker, til neutrinoer og fotoner, uden på nogen måde at påvirke rummet.
Men, ok, jeg er ikke en videnskabsmand og derfor skal mine herovenfor fremførte opfattelser ikke tages som andet end varm luft.
For min skyld må du gerne afvise mine fremførte opfattelser, men jeg lader mig ikke påvirke af en mængde videnskabelige folk der siger, at de tre streger der er oppe på tavlen er lige lange, når jeg kan se at de ikke er det.
En gang imellem kan selv den mest prisværdige videnskabsmand/-kvinde tage fejl og det mener jeg så sandelig at de gør i dette tilfælde med det krumme rum.
I kan komme med alle de nedadrettede tommelfingre I vil, men jeg rokker mig ikke ud af stedet, førend I kan dokumentere at jeg tager fejl. Vis mig det krumme rum - det rum ingen videnskabsfolk endnu har observeret. Det eneste der er observeret, er alle de kraftfelter og stofmasser der virker og bevæger sig i rummet. Selve rummer mangler videnskaben stadigvæk at fremvise, for hvordan kan man fremvise noget der ingen ting er. Det rum, der på en gang er det største og det mindste. Det rum, der både er uden for som inden i alle de stofmasser der findes i universet og som er et og det samme fysiske rum. Et sådant rum kan på ingen måde krummes.
Med venlig hilsen
Lars Kristensen