Snegle boller til højre og venstre
Nogle snegle søger mod højre, mens andre søger mod venstre, når de skal have sex. Det kan give problemer, skriver engelske biologer i en videnskabelig artikel. Dansk professor er meget lidt imponeret.

Det kan umiddelbart virke småt at kaste sig over et studium af snegles sexliv - men for en engelsk biologistuderende har det kastet store resultater af sig.
Til hendes egen og vejlederens begejstring afslørede sommerens studier i laboratorierne på universitetet i Nottingham i England, at nogle snegle bevæger sig mod højre, mens andre bevæger sig mod venstre, når de har sex.
Det er et problem, fordi det gør det umuligt for sneglene at parre sig med hinanden.
Snoning driller under parring
Resultaterne er offentliggjort det engelske Biology Letters; et tidsskrift, som er peer reviewed, hvilket vil sige, at hver enkelt artikel er gennemlæst og kommenteret af fagfolk, før den bliver offentliggjort.
Studierne er lavet på arten stor mosesnegl, Lymnaea stagnalis, som faktisk er Danmarks største ferskvandssnegl.
Fakta
HØJRE ELLER VENSTRE?
Hvis man holder spidsen af snegleskallen op mod loftet, er sneglen højredrejet, hvis åbningen ligger til højre.
Hvis skallen er højredrejet, vil sneglen bevæge sig mod venstre, når den parrer sig.
Hvis skallen er venstredrejet, vil sneglen i stedet dreje mod højre på modpartens skal.
Parringsproblemet opstår, fordi sneglenes huse snor sig mod enten højre eller venstre, og skallens snoning er med til at definere, hvilken vej sneglen bevæger sig f.eks. i forbindelse med sex - eller parring, som det hedder i dyreriget.
Kan ikke findet det rigtige sted
Videnskab.dk har bedt en dansk snegleekspert om at uddybe problemet.
»Det er sådan, at en snegl har en form for penis. Hvis to snegle skal parre sig, kryber hannen op på hunnens skal for at komme frem til det sted, hvor den hunlige kønsåbning sidder,« siger Thomas Krogsgaard Kristensen, forskningsprofessor på Institut for Sygdomsbiologi.
»Hvis sneglen er venstresnoet, bevæger den sig på en bestemt måde, men hvis den anden snegl er højresnoet, bevæger den sig i den modsatte retning, og hansneglen kan ikke komme frem til det rigtige sted,« forklarer han.
Åbenlys konklusion
Ifølge de engelske forskere afslører deres studier, at højredrejede snegle bruger højre hjernehalvdel til at udføre de fleste opgaver, mens venstresnoede snegle især bruger venstre hjernehalvdel - akkurat som mennesker bruger forskellige hjernehalvdele til forskellige opgaver.

Men den konklusion er Thomas Krogsgaard Kristensen langt fra enig i.
»Udviklingens historie har gjort, at en venstresnoet snegl kun er udviklet i venstre side. Derfor kan man selvfølgelig godt tale om, at noget af adfærdsbiologien sidder i venstre side af sneglen, for den anden side eksisterer slet ikke. Så det er ikke så underligt, at det hænger sådan sammen,« konstaterer Thomas Krogsgaard Kristensen.
Snegle uden hjerner
I det hele taget får den danske professor en noget flad fornemmelse af at læse artiklen.
Han nævner blandt andet, at forskerne »snakker om en hjerne, men er det reelt nerver, der er samlet ved spiserøret«.
»Jeg må sige, at jeg er lidt skuffet over, at de kalder det her peer reviewed, for det virker ikke grundigt undersøgt,« lyder det.
Fakta
VIDSTE DU
De almindeligste snegle er hermafroditter - tvekønnede - og har både en hunlig kønsåbning og et hanligt kønsorgan.
Derfor kan det veksle fra gang til gang, om en snegl agerer hun eller han.
Thomas Krogsgaard Kristensen påpeger, at 95 procent af sneglene har højresnoede skaller og kun en meget lille del - som han aldrig selv er stødt på - har venstresnoede skaller.
»Så de har været heldige at finde ret mange, der var venstresnoede. Det er meget atypisk,« konstaterer han tørt.
Mere sex i vinbjergsnegle
Den danske forskningsprofessor synes, at der ligger en langt bedre parringshistorie i andre danske sneglearter som havesnegle og vinbjergsnegle.
»Vinbjergsneglen har et elskovsspyd, som skydes ind i modparten, så den holdes fast, og parringen foregår over 24 timer, hvor de er tæt sammenklyngede. Hos havesnegle indhylles de nærmest i en spiral af slim, hvor de sidder sammenkoblet i flere timer under parringen. Det er da meget mere spændende,« mener Thomas Krogsgaard Kristensen.
»Uvurderlig erfaring«
Den engelske biologistuderende Hayley Frend kan til gengæld dårligt få armene ned. Hun havde blot læst i tre år på Institut for Genetik på University of Nottingham, da hun i november fik offentliggjort sin første artikel i et videnskabeligt tidsskrift.
»Det var en uvurderlig erfaring at arbejde i laboratoriet hen over sommeren, men jeg havde aldrig forventet, at mit arbejde ville blive publiceret så hurtigt. Jeg er meget glad,« siger Haley Frend i en pressemeddelelse fra universitetet.
Relaterede artikler
Seneste fra Miljø & Naturvidenskab
-
Ringformet solformørkelse
22. maj 2012 kl. 10:12Årets første solformørkelse indtraf 20. maj. Formørkelsen var dog ikke total, men kun ringformet.Bringes i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium -
Flyskræk journalist styrter med fly
22. maj 2012 kl. 09:40Videnskab.dk's udsendte medarbejder er bestemt ikke glad for at flyve – men hun deltager alligevel netop nu i det europæiske rumagentur ESA's vilde parabolflyvning. -
Lemminger frygter sommer
20. maj 2012 kl. 09:43Den grønlandske lemming nyder godt af sneens beskyttelse mod rovdyr som polarræv og kjove. Hvis sommerperioden bliver længere, er det derfor en alvorlig trussel mod lemmingebestanden.Bringes i samarbejde med EMU - Danmarks undervisningsportal
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
18/05
-
18/05
-
16/05
-
15/05
-
16/05
-
15/05
-
17/05
-
16/05
-
16/05
Det læser andre lige nu
-
Citronmåne-aktion er virkningsløst 'rygklapperi'
18. november 2010 kl. 12:29 -
Fossiler kan stamme fra Jordens første bakterier
23. august 2011 kl. 10:56 -
Smuk stjernehob i kikkerten
8. september 2011 kl. 10:07
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28 -
Kan man dø af grin?
20. maj 2012 kl. 16:24
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:48
-
10:21
-
10:01
-
09:34
-
09:15
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Orangutang viser: Sådan bygger du en hængekøje
15. maj 2012 kl. 13:29 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Christian Vilenius for 55 minutter 11 sekunder siden
[Dine gener afgør, om maden lugter dårligt]
-
Af Videnskab.dk Redaktionen for 1 time 36 minutter siden
[Hvem tror på konspirationsteorier?]
Seneste blogindlæg
-
Hvad blev der af legen?
Af Stine Liv Johansen, Adjunkt, ph.d. -
Afslutning på forsknings og indsamlingstur til nord Sulawesi, fisk og havslanger
Af Arne Redsted Rasmussen, Ph.D., Lektor
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk





















Citat fra artiklen: "Thomas
Citat fra artiklen: "Thomas Krogsgaard Kristensen påpeger, at 95 procent af sneglene har højresnoede skaller og kun en meget lille del - som han aldrig selv er stødt på - har venstresnoede skaller."
Mon den gode snegle-ekspert hurtigt blev træt af sit studium? Hvis 95% er højresnoede, så fristes man til at tro resten (altså 5%) er venstresnoede, og dermed burde man finde sådan en fætter som hvert tyvende dyr. Eller hvad har jeg misforstået?