Sæt en cola-vulkan i udbrud
VideoBAR-TRICK: Med en pakke Mentos kan man få en flaske sukkerfri cola til at eksplodere som en islandsk gejser. Se cola-vulkanen på video og få den videnskabelige forklaring her.
Dagens udgave i serien om videnskabelige bar-tricks begynder og slutter med en advarsel.
For først og fremmest bør man ikke putte Mentos-pastiller ned i en cola-flaske, mens man sidder inde på den lokale beværtning. Det bliver noget værre svineri, når sodavanden bruser over, så gå i stedet udenfor - så undgår du at rage uklar med barmutter.
Det er således heller ikke af rengøringshensyn, at vi anbefaler sukkerfri cola til tricket, som jo ellers gør den spildte væske mindre klistret og dermed nemmere at tørre op.
For sagen er, at der faktisk ligger grundigt afprøvet videnskab bag udvælgelsen af både typen af sodavand samt valget af slik.
Det fortæller ph.d. Klaus Seiersen fra Afdeling for Medicinsk Fysik ved Århus Universitetshospital. Udover at være fysiker kender han til tricket som erfaren formidler af fysik, og så afslører hans tidligere formandskab i foreningen Danske Ølentusiaster, at han har en særlig interesse for kulsyreholdige væsker.
Masser af CO2 frigives
»Ganske enkelt drejer det sig om, at man får frigivet en hulens masse CO2-bomber,« siger Klaus Seiersen.
Fakta
Fysikeren forklarer, at kuldioxid almindeligvis ikke kan danne bobler midt inde i sodavanden på grund af vands kraftige overfladespænding.
Den spænding opstår, fordi molekylerne i vand tiltrækker hinanden, hvilket bevirker, at der rundt om vandet dannes en relativt stærk hinde, som holder sammen på indholdet.
De bobler, man ser i sodavand, opstår derfor normalt enten i toppen af flasken eller på en urenhed på indersiden af beholderen, hvor boblerne har nemmere ved at undslippe overfladespændingens sammenholdskraft.
Men kombinationen af Mentos og sukkerfri cola er ekstremt god til at modvirke denne spænding, hvilket gør det muligt for massevis af CO2-bobler at forlade sodavandsflasken på eksplosionsagtig manér.
Bobler dannes på ujævn Mentos
Der er flere egenskaber ved Mentos, der gør netop den type slik optimal til eksperimentet.
Dels er pastillerne tunge nok til at synke til bunds, og dels er deres overflade enormt velegnet til at bryde overfladespændingen og frigive kuldioxid.
Fakta
»I et mikroskop kan man se, at en Mentos-pastil har en ekstremt ru overflade, og sådan en ujævn overflade er rigtig god til at danne CO2-bobler,« siger Klaus Seiersen.
Han forklarer, at salt også kan få en sodavand til at bruse over. Det skyldes, at salt også har en ru overflade, og bobler har lettere ved at modvirke overfladespændingen, hvis de dannes på en ujævnhed.
»Samtidig består en del af overfladen på Mentos af arabisk gummi, der også kaldes akaciegummi. Det nedsætter overfladespændingen i sodavanden, og jo mindre overfladespænding der er, jo lettere er det at danne bobler,« forklarer fysikeren.
Sødemiddel gør det nemmere at bruse over
»Det er også derfor, man har fundet ud af, at Coca-Cola Light eller Coca-Cola Zero er lidt bedre til det end almindelig sodavand. Sødemidlet aspartam, der findes i sukkerfri cola, er også med til at nedsætte overfladespændingen,« siger Klaus Seiersen. For at få den kraftigste reaktion, kan man også opvarme colaen, fordi varm cola kan opløse mindre CO2 end kold.
Den opvarmede cola er med kemiske termer blevet endnu mere overmættet med kuldioxid, så når den varme cola åbnes, vil CO2-molekylerne derfor have endnu mere lyst til at forlade flasken.
Cola-springvand, cola-domino og cola-raket
Det verdensberømte trick med Mentos og Diet Coke, som Coca-Cola Light hedder i hjemlandet USA, er i tidens løb i høj grad blevet brugt til at skabe interesse for naturvidenskab, og de mest fanatiske tilhængere har lavet nogle imponerende udgaver af tricket.
Fakta
Ved at bruge en større flaske og tilsvarende flere pastiller kan man nemlig få en endnu kraftigere reaktion end i vores video. Bare se dette cola-springvand eller denne omgang cola-domino på YouTube.
Forneden kan du se en videreudvikling af tricket, hvor cola-flasken forvandles til et overraskende kraftigt missil. Og derfor kommer vi her med artiklens anden advarsel:
Udfør dette trick udendørs og i rigtig god afstand til andre mennesker, for cola-raketten flyver virkelig, virkelig hurtigt og langt.
Bobler i øl dannes også på ujævnheder
Men selvom cola-forsøget bør foregå udendørs, kan erfaringen med Mentos-pastillernes ru overflade godt udnyttes inde på baren, forklarer Klaus Seiersen.
Øl er nemlig ligesom sodavand en kulsyreholdig væske, så i en fadøl dannes de opadstigende CO2-bobler også på små, ujævne områder.
»Med denne viden kan du se, om glasset er rent. Hvis du ser, at det bobler kraftigt fra øllen, så er det fordi, der sidder noget skidt på indersiden af glasset,« forklarer fysikeren.
Forsøg: Raketter (s. 20 i pdf'en fra emu.dk)
Relaterede artikler
Inspiration til undervisning og opgaver
Seneste fra Miljø & Naturvidenskab
-
Ringformet solformørkelse
22. maj 2012 kl. 10:12Årets første solformørkelse indtraf 20. maj. Formørkelsen var dog ikke total, men kun ringformet.Bringes i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium -
Flyskræk journalist styrter med fly
22. maj 2012 kl. 09:40Videnskab.dk's udsendte medarbejder er bestemt ikke glad for at flyve – men hun deltager alligevel netop nu i det europæiske rumagentur ESA's vilde parabolflyvning. -
Lemminger frygter sommer
20. maj 2012 kl. 09:43Den grønlandske lemming nyder godt af sneens beskyttelse mod rovdyr som polarræv og kjove. Hvis sommerperioden bliver længere, er det derfor en alvorlig trussel mod lemmingebestanden.Bringes i samarbejde med EMU - Danmarks undervisningsportal
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
18/05
-
18/05
-
16/05
-
15/05
-
16/05
-
15/05
-
17/05
-
16/05
-
16/05
Det læser andre lige nu
-
De nationale test er ikke objektive
20. december 2011 kl. 03:46 -
Alle kulturer forstår din latter og gråd
26. januar 2010 kl. 10:45 -
Aspergers syndrom forsvinder
21. maj 2012 kl. 19:46
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28 -
Kan man dø af grin?
20. maj 2012 kl. 16:24
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:48
-
10:21
-
10:01
-
09:34
-
09:15
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Orangutang viser: Sådan bygger du en hængekøje
15. maj 2012 kl. 13:29 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Christian Vilenius for 51 minutter 4 sekunder siden
[Dine gener afgør, om maden lugter dårligt]
-
Af Videnskab.dk Redaktionen for 1 time 32 minutter siden
[Hvem tror på konspirationsteorier?]
Seneste blogindlæg
-
Hvad blev der af legen?
Af Stine Liv Johansen, Adjunkt, ph.d. -
Afslutning på forsknings og indsamlingstur til nord Sulawesi, fisk og havslanger
Af Arne Redsted Rasmussen, Ph.D., Lektor
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















