Tag et glas vand, vend det på hovedet og se indholdet forvandle sig til vaskeægte whisky.

Sådan lyder ugens festlige udfordring i vores tema om videnskabelige bar-tricks. Lær, hvordan tricket udføres, i videoen nedenfor. Trylle-remedierne findes på enhver bar:

Et glas fyldt med vand Et glas fyldt med whisky Et fladt plastikkort

Overrasker kemiker

Hvis du laver tricket rigtigt og samtidig indgår et par væddemål, burde der være god chance for at vinde drinks fra mistroiske bar-gæster.

For selv en garvet kemiker blev overrasket, da han så tricket, indrømmer professor Jesper Bendix fra Kemisk Institut ved Københavns Universitet.

Men efter at have sundet sig lever han op til sin titel og leverer en videnskabelig forklaring på, hvorfor vandet og whiskyen bytter plads.

Som et isbjerg på havet

»Det giver den energimæssigt mest favorable slutsituation,« siger Jesper Bendix og uddyber i mere jordnære termer:

»Du kan kun lave tricket, hvis du har den tungeste væske øverst. Derfor skal du lave det med vand øverst. Densiteten af vandet i forhold til whiskyen vil så gøre, at det er en energimæssig fordel, at de bytter plads.«

Molekylerne i vand er nemlig pakket tættere end i whisky, og derfor vejer et vist rumfang rent vand mere end den gyldne, alkoholrige væske. Vandets større massefylde gør, at vandet synker ned, hvilket får whiskyen til at flyde oven på vandet på samme måde, som når et isbjerg flyder oven på havet, forklarer professoren.

Laminart flow holder væskerne adskilt

Det var dog ikke tyngdeloven, der kom bag på Jesper Bendix, da han så tricket. Det, han umiddelbart ikke ville have troet på, var, at vandet og whiskyen ikke ville blive blandet.

»Det er det, der er det fascinerende ved tricket. Svaret er, at i den udformning får man åbenbart et laminart flow. Det betyder, at den væske, der passerer opad, og den væske, der passerer nedad, gør det på en måde, så der ikke er turbulens,« forklarer han.

Den lille sprække mellem glassene gør altså, at der dannes en nedadgående og en opadgående strøm, som løber jævnt ved siden af hinanden uden at blive hvirvlet sammen.

»Der er en øvre grænse for, hvor stor man kan lave sprækken. Jeg vil gætte på, at hvis man laver sprækken på en halv centimeter, så tror jeg, at det går galt,« siger Jesper Bendix, der har tænkt sig at undersøge sagen nærmere.

»Det er da klart, at når man først går i gang, så skal man lave et par forsøg,« siger videnskabsmanden.

Samme princip i havstrømme

I tricket bliver de to væsker altså holdt helt adskilt på grund af det laminare flow. Fænomenet findes også i naturen.

»Tag sådan noget som havstrømme, hvor koldt vand synker til bunds og varmt vand flyder op. Det er også et eksempel på delvist laminart flow,« forklarer Jesper Bendix.

Ude i verdenshavene bevirker temperaturforskelle og variation i saltholdighed til forskelle i havvandets massefylde.

De resulterende strømme er med til at transportere varmt vand fra varme egne til klodens mere kølige områder, hvor den varme strøm er med til at gøre klimaet langt mildere.

»Spørg skotterne eller miljøorganisationer, om de synes, det er en god ide at slukke for golfstrømmen. Folk bekymrer sig jo meget over, hvorvidt de her strømme hører op. Og strømmene beror simpelthen på, at de her væsker bytter plads,« siger Jesper Bendix.

Holder det laminare flow pludselig op, vil golfstrømmen ikke længere kunne transportere varmt vand sydfra og gøre vinteren mild i nordeuropæiske lande som Skotland. Men så kan skotterne trods alt trøste sig med, at de stadig har deres whisky at varme sig på.