Boblerne i champagnen pibler gerne frem fra urenheder og ujævnheder i glasset. Men er der sulfo i glasset, så fiser kulsyren hurtigt af. (Foto: Colourbox)

Champagne, afspændingsmiddel og sulfo er en rigtig kedelig cocktail.

Opvaskemiddel påvirker nemlig ikke bare smagen men også champagnens særlige egenskaber.

Resterne fra opvaskemaskinen ødelægger nemlig den boblende effekt i de gyldne dråber, hvis ikke du skylder glasset ordentligt af.

Og det er lidt ærgerligt, hvis man spørger eksperterne.

»Det er det "boblende" eller skal vi sige det "mousserende" ved champagnen, der er det vigtige. Hele nydelsen ved champagne skabes ved, at de skønne dufte og smagsaromaerne løftes op af boblerne. Derfor er det ærgerligt at få boblerne ødelagt af sulfo. Så kan man lige så godt lade være,« siger sommelier Tim Vollerslev, som er vicepræsident i Dansk Sommelier Forening.

Overmættet væske søger balance

Champagne er en væske, som er fyldt med CO2.

Faktisk er der presset temmelig store mængder CO2 ned i hver enkelt champagneflaske.

Når flasken er lukket, så holder et tryk på mellem fem og seks atmosfærer styr på CO2'en i flasken. Men lige så snart proppen flyver af en flaske med en liter champagne, så pibler der hele seks liter CO2 i form af kulsyrebobler op igennem flasken.

»Kulsyren vil gerne undslippe glasset ved at flyde op til overfladen. Væsken er nemlig overmættet af CO2,« siger ph.d. i fysik på Afdeling for Medicinsk Fysik ved Århus Universitetshospital og tidligere formand i Danske Ølentusiaster Klaus Seiersen.

Når væsken er bruset af, så indeholder væsken kun den smule CO2, som vand kan indeholde ved en atmosfæres tryk.

Champagnedrikkere vil som regel se boblerne rejse fra et punkt nede i glasset eller på glassets side og op igennem glasset til væskens overflade.

Bobler kæmper mod vandets kræfter

Klaus Seiersen siger, at man sjældent ser boblerne blive dannet midt inde i væsken.

Det kræver nemlig sin boble at overvinde vandets kræfter.

Boblerne skal nemlig kæmpe mod den såkaldte overfladespænding i glasset. Det er en kraft, som holder sammen på vandet og får overfladen til at fungere som en hinde.

Urenheder er boblernes springbræt

Molekylerne har lettere ved at samle sig til bobler på urenheder eller ujævnheder i glasset.

Kimen til en boble kan være et mikroskopisk fnug fra et viskestykke eller en ridse i glasset. Selv den mindste ujævnhed i glasset kan være nok til at kickstarte en bobledannelse blandt molekylerne.

Ujævnhederne og urenhederne giver nemlig molekylerne et afsæt, som kan hjælpe dem til at overvinde kræfterne i vandets overfladespænding.

Peter Hald er ph.d. i kemi på Aarhus Universitet og kan fortælle os lidt mere bobledannelsen.

To glas med danskvand. Glasset til venstre indeholder sulfo, mens glasset til højre er helt rent. I glasset til højre kan man se bobledannelsen nede i bunden af glasset, mens den er helt fraværende i glasset til venstre. (Foto: Klaus Seiersen)

»Der er en energibarriere, man skal over for at danne den første lille boble. Var der ingen energibarriere, så ville al gassen blive frigivet øjeblikkeligt. Men det tager jo noget tid for champagnen at bruse af,« siger han og fortsætter:

»Energibarrieren er lille, når der er tale om heterogen nukleation - altså kernedannelse på en urenhed eller en ujævnhed. Men den er ret høj, når der skal dannes bobler midt inde i væsken dvs. homogen nukleation.«

Sulfo ødelægger boblernes forhindring

Peter Hald fortæller, at sulfo og afspændingsmiddel har evnen til at ødelægge boblernes hovedfjende - nemlig overfladespændingen.

Derfor er det hans bud, at sulfo og afspændingsmiddel ikke dræber boblerne, men giver dem frit spil alt for hurtigt.

Kulsyren fiser altså af alt for hurtigt til, at du kan nå at mærke den piblende fornemmelse i ganen.

Få bobler i alt for rene glas

»Hvis glasset er vasket op i sulfo og ikke tørret ordentligt af bagefter, så ser man, at skummet og boblerne hurtigt er væk og så sidder man tilbage med en flad fornemmelse,« siger sommelier Tim Vollerslev, som heller ikke anbefaler selve smagen af sulfo i champagnen.

Glasset bør derfor lige få en ekstra tur under den varme hane, inden du hælder din dyrt købte champagne op i det.

Men glasset kan også blive for rent, fortæller sommelieren.

Helt nye glas kan være så rene, at der ikke er nok urenheder eller ujævnheder i glasset til sætte boblerne i gang. Men så kan man lave et lille kryds med en kniv nede i glasset. Så har boblerne et afsæt til at frigøre sig fra glasset.

»Man skal selvfølgelig heller ikke gøre det hele for nørdet. Hvad som helst kan bruges til at drikke champagne af, men nydelsen øges ved at drikke af det rigtige glas - gerne et højt slankt glas, som holder på boblerne og duften. Og det skal helt sikkert være et glas uden sulfo eller afspændingsmiddel,« siger Tim Vollerslev.