Lyd tegner mønstre i sand
6. januar 2010 kl. 19:07 1 kommentar
VideoAmerikanske matematikere forklarer videnskaben bag det 200 år gamle trick med at lave mønstre i sand kun ved hjælp af lyd.
Af: Silas Mortensen
Allerede i 1787 formåede Ernst Chladni at tegne symmetriske mønstre i sand kun ved hjælp af lyd. Nu forklarer Jon Jacobsen, matematiker ved Harvey Mudd College i USA, hvorfor eksperimentet stadig forundrer forskere og studerende i dag.
Hvis man sætter en metalplade dækket med sand i svingninger ved hjælp af lyd ved bestemte frekvenser, og så dukker de mystiske mønstre frem. Fænomenet kaldes 'fundamentale vibrationsformer', og du kan se det demonstreret i denne video.
Billeder: Wake Forest University Department of Physics: Sam Eisenberg and Peter Scherpelz/HMC 08, Hendrik Orem/HMC 09, Hyung Joo Park/HMC 08, Patricia Sparks/ HMC Physics, Jon Jacobsen/HMC Math,.
Produceret af: Flora Lichtman for ScienceFriday.
Relaterede artikler
Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Seneste fra Miljø & Naturvidenskab
-
Ringformet solformørkelse
22. maj 2012 kl. 10:12Årets første solformørkelse indtraf 20. maj. Formørkelsen var dog ikke total, men kun ringformet.Bringes i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium -
Flyskræk journalist styrter med fly
22. maj 2012 kl. 09:40Videnskab.dk's udsendte medarbejder er bestemt ikke glad for at flyve – men hun deltager alligevel netop nu i det europæiske rumagentur ESA's vilde parabolflyvning. -
Lemminger frygter sommer
20. maj 2012 kl. 09:43Den grønlandske lemming nyder godt af sneens beskyttelse mod rovdyr som polarræv og kjove. Hvis sommerperioden bliver længere, er det derfor en alvorlig trussel mod lemmingebestanden.Bringes i samarbejde med EMU - Danmarks undervisningsportal
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
18/05
-
18/05
-
16/05
-
15/05
-
16/05
-
15/05
-
17/05
-
16/05
-
16/05
Det læser andre lige nu
-
Miljøvenlig energi er dybt afhængig af fossile brændstoffer
1. juli 2011 kl. 09:05 -
Ti myter om fedme og slankekure
12. november 2009 kl. 10:26 -
Flot klar himmel og mulighed for nordlys i nat
24. januar 2012 kl. 14:44
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28 -
Kan man dø af grin?
20. maj 2012 kl. 16:24
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:48
-
10:21
-
10:01
-
09:34
-
09:15
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Orangutang viser: Sådan bygger du en hængekøje
15. maj 2012 kl. 13:29 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Christian Vilenius for 42 minutter 52 sekunder siden
[Dine gener afgør, om maden lugter dårligt]
-
Af Videnskab.dk Redaktionen for 1 time 24 minutter siden
[Hvem tror på konspirationsteorier?]
Seneste blogindlæg
-
Hvad blev der af legen?
Af Stine Liv Johansen, Adjunkt, ph.d. -
Afslutning på forsknings og indsamlingstur til nord Sulawesi, fisk og havslanger
Af Arne Redsted Rasmussen, Ph.D., Lektor
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.
Videnskab.dk er på een gang Danmarks nationale forskningsportal og et uafhængigt netmedie, der retter sig mod hele befolkningen. Læs mere om Videnskab.dk
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk





















Chladni-effekten og det svingende Univers
Chladni-effekten og det svingende Univers
Ja, også fysikken (ikke kun matematikken) af de såkaldte Chladni-figurer er yderst interessant!
I det følgende lidt mere om dette meget interessante fænomen, som måske kan give en fysisk forklaring på mange meget fundamentale fænomener og stoflige strukturer i Mikrokosmos og Makrokosmos.
Chladni-figurer: -- I slutningen af syttenhundredeårene studerede den tyske fysiker Ernst Florens Friedrich Chladni (1756-1827) de såkaldte klangfigurer, der siden også kaldes chladni-figurer. Disse chladni-figurer er svingningsmønstre, der kan opstå eksempelvis på en glasplade, hvorpå der er strøet noget fint sand. Hvis man stryger kanten af glaspladen med f.eks. en violinbue dannes der et geometrisk mønster af sandskorn.
Klangfigurernes geometriske former afhænger af: -- 1) Pladens stofsammensætning, 2) pladens geometriske form, 3) pladens understøtninger og 4) hvilke steder på pladen der sættes i svingninger. En klangfigur er opbygget af f.eks. sandskorn der er ’rystet’ hen på steder, hvor pladen ikke svinger, altså hvor der er ’knudepunkter’.
Danskeren Hans Christian Ørsted (1777-1851) var også stærkt interesseret i klangfigurfænomenet og videreførte forsøgene. I 1807 skrev H. C. Ørsted en lille artikel herom.
Chladni-figurer kopieret ved resonans. Resonans-kommunikation: -- Ernst Chladni gjorde en yderst interessante opdagelse, som følgende beskriver: To eller flere ens klangplader (dvs. plader der relativt let kan sættes i svingninger ), hvorpå der er drysset et fint lag sand (eller lycopodium - heksemel), placeres i forskellige afstande fra hinanden og med ens understøtningspunkter. Med en violinbue stryges en af pladerne på et bestemt sted. Dette sætter pladen i svingninger, og der dannes et bestemt geometrisk mønster af sandskorn på den svingende plade.
Men ikke nok med det! -- Det er ikke kun på den plade, der er blevet strøget med violinbuen, at der dannes et såkaldt Chladni-mønster, men også på de andre plader, der befinder sig andre steder, dannes samme Chladni-mønster!! De andre plader er blevet sat i resonans-svingninger med den strøgne svingende plade. Fænomenet svarer til, at en svingende stemmegaffel kan sætte en anden ensartet stemmegaffel i resonans-svingninger. Gennem svingende luftmolekyler bliver der overført information om, hvordan de andre plader skal svinge, og dermed, hvordan den tredimensionale geometriske form af sandskornene skal bygges op!
Chladni-effekten: -- Det fænomen, at der gennem et stofligt partikel-medium kan overføres ’syntese-information’ fra et sted til et andet sted, vil jeg kalde Chladni-effekten.
Er trådløs kommunikation en Chladni-effekt gennem et kosmisk resonans-svingende partikel-hav? -- Chladni-effekten kan måske være forklaringen på alle typer af kommunikation ved hjælp af det, vi kalder elektromagnetiske bølger. De såkaldte elektromagnetiske svingninger kan rent faktisk vise sig at være svingninger i et allesteds-eksisterende stofligt partikel-hav bestående af de stof-/energi-kvanter, som jeg betegner Unitoner. Læs mere om Unitoner på: http://louis.rostra.dk
Hjernens spejl-neuroner: -- Chladni-effekten kan også give en fysisk forklaring på muligheden for resonans-kommunikation mellem forskellige levende individers spejl-neuroner, der er betegnelsen for nogle specifikke hjerne-celler.
Læs mere om hjernens spejl-neuroner på: http://louis.rostra.dk/andreart/Spejlneuroner.html
Tele-syntese: -- Ultimativt kan Chladni-effekten være det fysiske grundlag for muligheden af ’Tele-syntese’, dvs. konstruktion og opbygning af stoflige systemer (også levende systemer?) på forskellige steder, men fjernstyret fra helt andre steder.
Alt i Universet svinger: -- Svingnings-processer er uden tvivl et meget fundamentalt fænomen i Universet! Derfor er studiet af svingningers fysik, og afklaring af de medier hvori svingningerne foregår, vigtige. Dette hvis vi ønsker at forklare og forstå det fantastiske Univers!
Hilsen fra
Louis Nielsen