Lego-robotter løser sudoku og leger med professorterning
VideoMan kan få Lego-robotter til at lave de mærkeligste ting. Se et par højst underholdende eksempler her.
De er godt nok ikke helt vildt nye, men til gengæld er de helt vildt seje.
Ene og alene af den årsag får du her mulighed for at se videoer af tekniske vidundere, der folder sig ud.
Det drejer sig om robotter fra legetøjsbutikken af typen Lego Mindstorms NXT, programmeret til at løse forskellige opgaver, som du ville ønske, du kunne gøre efter.
Først: En professorterning på under 10 sekunder.
Du tænker måske, at det ikke er noget særligt at tage en færdiglavet robot og sætte den til at vrikke lidt i en terning, så nogle farver sidder på plads ved siden af hinanden.
Ikke desto mindre imponerer robotter som denne en ekspert i robotteknologi, ingeniør Jørgen Jeppe Madsen fra Syddansk Universitet (SDU).
»Ingen havde drømt om, at Lego skulle bruges til det her i sin tid, så at få mekanismerne til at passe sammen er ikke bare noget, man lige gør. Der er f.eks. brugt mindst fem Lego NXT'er til denne robot, og de kommunikerer via den indbyggede bluetooth-forbindelse.«
»Hvis man har prøvet at bygge Lego med mange tandhjul, ved man også, at det kan give problemer med positionen af det sidste tandhjul, bl.a. fordi der kan være lidt 'slør' i transmissionen. Her skal man oven i købet dreje en professorterning, som også skal stå ret nøjagtigt, før den virker.«
»Det er noget af en udfordring, og det er ret imponerende, at det kan lade sig gøre,« mener Jørgen Jeppe Madsen, lektor på Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på SDU.
Webkamera, en god computer - og en tekstfil
Jørgen Jeppe Madsen forklarer, at robotten virker ved hjælp af et lille webkamera, som aflæser terningen. Oplysningerne bliver overført til en større computer, der sender en løsning i form af en tekstfil tilbage til robotten.
Andre har lavet mere simple robotter, som også løser en professorterning, og du kan principielt gøre det samme derhjemme.
»Man kan faktisk finde programmer på nettet, som analyserer farvekombinationer og fortæller, hvordan man skal dreje sin 'Rubik's Cube'.«
»Man kan også finde opskriften til robotten og softwaren, men hvis man selv vil lave det, skal man altså vide, at det her er ret avanceret,« beretter Jørgen Jeppe Madsen.
Sudoku løst uden problemer
Ingeniøren er endnu mere imponeret af en anden Lego Mindstorms NXT-robot, som kan løse en meget svær sudoku.
Princippet er det samme som i eksemplet med professorterningen: robotten 'aflæser' sit mål, denne gang ved hjælp af en lyssensor. Men denne gang er det NXT'en selv, som beregner løsningen.
»Den store udfordring er at få aflæst tallene, fordi lyssensoren slet ikke er beregnet til den slags skanninger. Men når man først har fået robotten til at aflæse tallene, er det ingen sag at sætte den til at løse en sudoku. Det tager under et halvt sekund at lave de beregninger. Jeg ved det, fordi jeg selv har skrevet et program, der gør det,« fortæller Jørgen Jeppe Madsen.
Lego-robotter er gode i undervisning
Det lyder måske lidt underligt, at en veluddannet ingeniør og lektor på et af landets velrenommerede universiteter bruger tid på at lave en Lego-robot, der kan løse sudoku.
Men ifølge Jørgen Jeppe Madsen er robotterne faktisk rigtigt gode at bruge i undervisningen af nye studerende inden for robotteknologi.
»Man ville aldrig sætte en NXT til at styre en maskine ude i et firma, men man kan bruge den til at prøve en maskine af, og det er alle tiders til undervisning, fordi det er let at komme i gang med at vise kombinationen af mekanik, elektronik og programmering.«
»En klassisk opgave er at lave en Segway, som balancerer på to hjul. Den kræver bl.a. feedback fra følere, og får man den til at reagere hurtigt nok, kan NXT'en faktisk balancere. Det er et godt eksempel i forbindelse med reguleringsteknik,« lyder det fra Jørgen Jeppe Madsen.
En seriøs udfordring er at få sin NXT til at balancere uden hjul på en bold - men den opgave er selvfølgelig også blevet løst.
Høj kvalitet for få penge
Lektoren er især begejstret for, at den 2.000 kroner dyre Lego Mindstorm NXT - og efterfølgeren Lego Mindstorm NXT 2,0 - gør indviklet teknik simpel at forholde sig til og let at bruge uden de helt store forkundskaber.
»Der ligger en masse matematik og teknisk viden bag ved alt det her, men med sådan en robot kan man i løbet af en eftermiddag komme i gang med noget, som ellers kræver et helt studie.«
»Lego tilbyder selv et grafisk programmeringssprog, men på nettet kan man også finde gode og gratis alternativer som for eksempel Not eXactly C (NXC) og LeJOS Java, som er et rigtigt objekt-orienteret programmeringssprog.«
»Så med en relativ lille investering i et NXT-kit, kan man komme til at arbejde med de tre elementer, der er grundlaget for moderne robotter: mekanik, elektronik og programmering. Derfor er Lego-robotterne en rar introduktion - men det er klart, at skal man ud i verden, har man brug for mere viden om baggrunden for det hele,« fastslår Jørgen Jeppe Madsen.
Hvis du i stedet foretrækker mere af den dejlige, overfladiske, kundskabsløse hygge, kan du finde andre videoer på nettet af Lego-robotter, som bl.a. tegner Mona Lisa, spiller kryds og bolle eller endda lægger tøj sammen:
Relaterede artikler
Seneste fra Teknologi
-
Oplev den danske økoræs-triumf
22. maj 2012 kl. 10:45To danske hold havde både op- og nedture til Shell Eco-marathon. Her kan du i billeder og video opleve, hvordan det gik. -
Magnetisk køleskab halverer elregningen
21. maj 2012 kl. 03:54Når kulde skabes ved hjælp af magnetisme, bruges der ikke meget energi. Samtidig kan man bruge vand i stedet for skadelige drivhusgasser til at transportere varme og kulde.Bringes i samarbejde med Det Strategiske Forskningsråd -
Se de fedeste øko-racere
20. maj 2012 kl. 13:13Rotterdams gader har været fyldt med eksempler på meget anderledes udseende biler under Shell Eco-marathon. Her kan du se et udpluk af de fedeste brændstofbesparende biler.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
18/05
-
18/05
-
16/05
-
15/05
-
16/05
-
15/05
-
17/05
-
16/05
-
16/05
Det læser andre lige nu
-
Miljøvenlig energi er dybt afhængig af fossile brændstoffer
1. juli 2011 kl. 09:05 -
Ti myter om fedme og slankekure
12. november 2009 kl. 10:26 -
Flot klar himmel og mulighed for nordlys i nat
24. januar 2012 kl. 14:44
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28 -
Kan man dø af grin?
20. maj 2012 kl. 16:24
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:48
-
10:21
-
10:01
-
09:34
-
09:15
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Orangutang viser: Sådan bygger du en hængekøje
15. maj 2012 kl. 13:29 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Christian Vilenius for 42 minutter 52 sekunder siden
[Dine gener afgør, om maden lugter dårligt]
-
Af Videnskab.dk Redaktionen for 1 time 24 minutter siden
[Hvem tror på konspirationsteorier?]
Seneste blogindlæg
-
Hvad blev der af legen?
Af Stine Liv Johansen, Adjunkt, ph.d. -
Afslutning på forsknings og indsamlingstur til nord Sulawesi, fisk og havslanger
Af Arne Redsted Rasmussen, Ph.D., Lektor
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk



















Link rettet
D'oh! Hermed rettet. Tak for prajet, Michael.
/Thomas
fejl i link
i linket til robotten der balancerer på en bold, er i kommet til at indsætte hele embed-koden i stedet for url'en