Forskere har opfundet en metode til at fange hvalsnot fra et hvalsprøjt med en fjernstyret helikopter. Det har de høstet en Ig Nobelpris for.

Snart vil de rigtige, fine Nobel-priser blive uddelt. En tro følgesvend til Nobel-priserne er de skæve, satiriske nobelpriser, Ig Nobelpriserne, som blev uddelt forleden på Harvard University. Efter det sædvanlige motto:

First make people laugh, and then make them think.

Videnskab.dk bringer her et kort potpourri over de ti vindere inden for hver deres kategori.

INGENIØRPRISEN:

Karina Acevedo-Whitehouse og Agnes Rocha-Gosselin fra Zoological Society of London og Diane Gendron fra Istituto Politecnico Nacional i Mexico.

De tre forskere fik Ig Nobelprisen for at forfine en metode til at indsamle hvalsnot med en fjernstyret helikopter.

Det kan bruges som et ikke-invasivt instrument til at overvåge sygdomme hos fritsvømmende hvaler og kan blive et vigtigt redskab til at sikre hvalers overlevelse.

Hvalsnottet kommer ud med hvalens blåst, som er betegnelsen på det karakteristiske sprøjt af vand, når en hval dukker op til overfladen og ånder ud.

MEDICINPRISEN:

Simon Rietveld fra University of Amsterdam og Ilja van Beest fra Tilburg University.

De to hollandske forskere fik Ig Nobelprisen for at opdage, at en god, gammeldags rutschebanetur i et tivoli kan dæmpe den kvælende fornemmelse af åndenød hos astmapatienter.

Astmapatienterne bliver positivt opstemt af rutschebaneturen, og det smitter åbenbart også positivt af på vejrtrækningen.

TRANSPORTPLANLÆGNINGSPRISEN:

Toshiyuki Nakagaki, Atsushi Tero, Seiji Takagi, Tetsu Saigusa, Kentaro Ito, Kenji Yumiki, Ryo Kobayashi fra Japan og Dan Bebber, Mark Fricker fra England.

Det internationale forskerhold har fået prisen, fordi de måske har fundet fremtidens nye trafikplanlæggere: Slimsvampe, som vi kender fra døde grene eller rådne blade.

Forskerne har med forsøg vist, at slimsvampe kan lave en næsten tro kopi af det japanske jernbanenet i Tokyo i en petriskål, hvor byer var erstattet med havreflager.

Forskerne tror på, at slimsvampene kan blive en vigtig inspirationskilde for trafikforskere og netværksdesignere, når man bestræber sig for at finde den korteste vej fra A til B.

FYSIKPRISEN:

Lianne Parkin, Sheila Williams og Patricia Priest fra University of Otago, New Zealand.

De new zealandske forskere fik prisen for at have demonstreret, at folk, som bærer sokker uden på skoene, har en mindre tendens til at falde på glatte overflader om vinteren - som for eksempel en frossen vandpyt. Husk på den, når den danske vinter snart melder sin ankomst.

FREDSPRISEN:

Skæg er en tikkende bombe, når det drejer sig om spredning om sygdomsfremkaldende bakterier, viste forskning i 1967. Nu høster de amerikanske forskere en Ig Nobelpris for deres bedrift.

Richard Stephens, John Atkins, and Andrew Kingston fra Keele University, England.

Det engelske forskere fik prisen for at kunne demonstrere, at det at bande kan virke smertestillende.

De er kommet frem til resultaterne ved at lade forsøgsdeltagerne putte en hånd i isvand, hvor den ene gruppe bandede og den anden gruppe blot sagde nogle almindeligheder.

Forsøget viste, at dem, som bandede, oplevede mindre smerte og fik en hurtigere hjerterytme sammenlignet med kontrolpersonerne.

SUNDHEDSPRISEN:

Manuel Barbeito, Charles Mathews og Larry Taylor fra the Industrial Health and Safety Office, Maryland, USA

De to amerikanske forskere får prisen for helt tilbage i 1967 med eksperimenter at kunne bevise, at forskere med skæg er i høj risiko for at tage sygdomsfremkaldende mikroorganismer fra laboratoriet med hjem til familien, fordi mikroorganismerne gemmer sig i forskernes skæg.

Og selvom de skæggede forskere tog bad og vaskede skægget med sæbe, udgjorde deres skæg stadig en smitterisiko.

For at teste det yderligere podede de en mannequindukkes skæg med virus og toxiner, og så at det kunne smitte små kyllinger, som vandrede rundt om mannequinhovedet.

Så smitten var tilsyneladende luftbåren. Skæg er altså en levende petriskål, som kan sprede sygdom.

ØKONOMIPRISEN:

Direktørerne af Goldman Sachs, AIG, Lehman Brothers, Bear Stearns, Merrill Lynch og Magnetar.

Direktørerne og skurkene bag finanskrisen får prisen for deres kreativitet til at skabe og fremme nye veje til at investere sine penge. Altså måder til at maksimere det finansielle udbytte og undgå tab i den globale økonomi. Eller i det mindste for en del af den. Deres egne lommer.

KEMIPRISEN:

Eric Adams fra MIT, Scott Socolofsky fra Texas A&M University, Stephen Masutani fra University of Hawaii og BP.

Amerikanerne får prisen for at afvise den ellers gamle overbevisning om, at olie og vand ikke kan blande sig med hinanden. Her tænkes selvfølgelig på den store oliekatastrofe i Den Mexicanske Gulf.

LEDELSESPRISEN:

Alessandro Pluchino, Andrea Rapisarda og Cesare Garofalo fra University of Catania, Italy.

De italienske forskere får prisen for med en computermodel at kunne demonstrere, at virksomheder og organisationer ville blive mere effektive, hvis de forfremmer folk ud fra et tilfældighedsprincip. Altså dybest set ved at trække lod. Så hvis du går med en chef i maven, er det måske et argument, som du kan bruge i en medarbejderudviklingssamtale (MUS).

BIOLOGIPRISEN:

Libiao Zhang, Min Tan, Guangjian Zhu, Jianping Ye, Tiyu Hong, Shanyi Zhou og Shuyi Zhang fra Kina, and Gareth Jones fra University of Bristol, England.

Det internationale forskerhold får prisen for at være de første i verden til at demonstrere, at det ikke kun er mennesker, der dyrker oralsex i dyreriget.

For oralsex er skam også et almindeligt ritual, når to frugtflagermus parrer sig. En stilling som den danske sexolog Joan Ørting har omtalt som "en hængende, spejlvendt halv 69´er" her på Videnskab.dk.