Flipper i skudlinien
VANVITTIGE VIDENSKABSMÆND: Specialtrænede delfiner udstyret med undervandsvåben lyder som tophemmelig militærvidenskab. Faktisk har det eksisteret i fuld åbenhed siden 1960erne – bortset fra våbnene, hævder militæret.

Efter orkanen Katrinas hærgen i det sydøstlige USA i august 2005 var der forlydender om, at en flok militærtrænede havdyr var sluppet løs fra et tophemmeligt undersøisk anlæg i Louisiana.
Ifølge en lang række nyhedsmedier drejede det sig om i alt 36 delfiner, som var trænet til at angribe dykkere og endog var udstyret med giftpistoler.
Det amerikanske militær afviste straks historien som fup, men for mange amerikanske badegæster havde Flipper mistet lidt af sin uskyld.
Charmerende delfin
Sandheden om de bevæbnede delfiner kommer nok aldrig for dagen, men baggrunden for historien er god nok.
Siden 1960erne har den amerikanske flåde haft et forskningsprojekt ved navn U.S. Navy Marine Mammal Program (NMMP). Oprindeligt bestod projektet af en enkelt delfin, og formålet var at undersøge, om den fra naturens hånd havde udviklet en speciel måde at nedsætte vandmodstand på, som flåden kunne kopiere.
Undersøgelserne gav intet brugbart resultat, men delfinen evnede at charmere sine foresatte, og i 1963 oprettede flåden en permanent forskningsstation med havpattedyr i Point Mugu, Californien.
Fakta
VANVITTIGE VIDENSKABSMÆND
Vanvittige videnskabsmænd fylder både videnskabshistorien og populærkulturen.
Mændene og deres storslåede, men fejlslagne forsøg og pseudovidenskabelige krumspring præsenterer vi i denne serie.
Intentionen var at analysere dyrenes sonar og evne til at holde sig under vandet i lang tid. Men undervejs blev det klart, at delfiner og søløver rent faktisk kunne trænes til at udføre militære opgaver på egen hånd.
Minerydning og vagtpatrulje
I 1967 blev projektet flyttet til San Diego, og i dag er fem forskellige hold af delfiner og søløver indrulleret i den amerikanske hær.
Tre af holdene er trænet til at rydde et havområde for miner. Enten ved at sladre om, hvor minerne befinder sig, eller ved at udpege en sikker vej for flådens fartøjer gennem et minefyldt farvand.
Delfiner med den slags evner blev blandt andet brugt under den første golfkrig i 2003, og den amerikanske flåde hævder, at disse helt specielle marineinfanterister hjalp med at lokalisere flere end 100 miner i farvandet ud for den irakiske havneby Umm Qasr.
Andre delfiner er trænet til at fungere som skildvagter, der patruljerer i havne eller omkring skibe og advarer deres foresatte, hvis fjendtlige dykkere nærmer sig. Delfinvagter blev blandt andet brugt under Vietnam-krigen.
Ifølge militærets oplysninger om NMMP kan samtlige delfinhold med 72 timers varsel med skib, fly eller helikopter sættes ind i en konflikt hvor som helst i verden.
Selvmordsangreb og giftpile
Fakta
FORFATTEREN
Forfatteren til serien er Kasper E. Nielsen (f. 1970), der er forfatter, journalist og forlagsredaktør.
Han har redigerer blandt andet Forlaget Dingbats bogserie om den lukkede afdeling af videnskabens, ideernes og overtroens virkelighed.
Selv om det amerikanske militær har været forholdsvis åbent omkring dets brug af havdyr i tjenesten, har det også givet anledning til kritik fra dyreværnsorganisationer.
Hvad sker der med pensionerede delfinsoldater? Hvordan forhindrer man, at delfinerne ved et uheld udløser en mine? Hvordan undgår man at stresse dyrene, når de transporteres i vandfyldte containere til ukendte omgivelser?
Den alvorligste beskyldning er, at militæret i hemmelighed træner delfiner til selvmordsangreb, og at de kan udstyres med specialdesignede pistoler, der affyrer giftpile. Hertil svarer flådens talsmænd klart nej:
»Eftersom delfiner ikke kan skelne mellem venlige og fjendtlige dykkere eller fartøjer, vil det være uklogt at udstyre dem med våben eller sprængstoffer,« lyder den officielle begrundelse:
»Den slags beslutninger overlader vi altid til mennesker.«
Relaterede artikler
Eksterne links
Seneste fra Bagsiden
-
Er Ruby verdens vildeste robot til professorterningen?
1. juni 2011 kl. 13:17Robotten Ruby er nu verdens hurtigste til at løse professorterningen - se den i aktion her. -
Årets flotteste videnskabelige foto
17. maj 2011 kl. 12:43Hvert år kårer The Embo Journal det flotteste videnskabelige foto. Se årets vinder her. -
Her er robotten der både spiller bold og sætter kaffen over
11. maj 2011 kl. 14:22Robotudviklere ved det tyske rumfartscenter DLR har taget et stort skridt i robotverdenen. Se den imponerende video her.
Mest læste på Videnskab.dk
-
05/02
-
02/02
-
02/02
-
02/02
-
07/02
-
03/02
-
06/02
-
02/02
-
02/02
-
05/02
Det læser andre lige nu
-
Stemmeoptælling i USA er upålidelig
29. oktober 2008 kl. 11:27 -
Hvor meget energi er der i en atombombe?
20. marts 2009 kl. 04:00 -
Indvandrere importerer lægemidler
28. september 2009 kl. 04:15
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor får kvinder menstruation samtidig?
6. februar 2012 kl. 12:47 -
Bliver man forkølet af at være kold?
5. februar 2012 kl. 14:16
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
13:14
-
10:31
-
10:19
-
10:04
-
09:56
Mest sete video
-
Sådan påvirker musik hjernen
1. februar 2012 kl. 15:08 -
Mælkevejens sorte hul sluger gigantisk gassky
30. januar 2012 kl. 13:40 -
Se verdens hurtigste dyr
30. januar 2012 kl. 09:52
Seneste kommentarer
-
Af Karsten Bomholt for 53 minutter 29 sekunder siden
[En beboelig verden?]
-
Af Mogens Michaelsen for 1 time 4 minutter siden
[Lys-illusion får pupillen til at trække sig sammen]
Seneste blogindlæg
-
Superbowls og supertirsdage - sportsmetaforer i amerikansk politik og medier
Af Mark Herron, Ph.d.-stipendiat, Afdeling for Retorik, KU -
Har naturen værdi i sig selv?
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi
På forsiden lige nu
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















