Dansende forskere invaderer YouTube
Det videnskabelige tidsskrift Science har udfordret alverdens forskere til at præsentere deres ph.d.-afhandlinger med dans. Vinderne er netop blevet offentliggjort.
Indrømmet. De fleste af os ville have store kvaler med at læse og forstå tætskrevne A4-ark i en 300 sider lang videnskabelige doktorafhandling. Til gengæld glider de langhårede forskningsresultater ned som det rene sukkervand, når forskerne udtrykker dem med sirligt koreograferede bevægelser hen over de bonede gulve iført trikot, ballarinaskørt eller klovnedragt.
Det er tanken bag den dansekonkurrence, 'Dance your ph.d.', som det videnskabelige tidsskrift Science netop har afholdt for forskere over hele verden. Visionen er, at forskerne igennem dansen skal bygge bro mellem kunsten og videnskaben.
I sidste uge udløb fristen for at uploade en video af forsker-dansen til YouTube, og konkurrencen har været et stort tilløbsstykke. Helt op til det sidste minut inden deadline væltede det ind med film.
Siden da er danse-videoerne blevet studeret i alle detaljer af et dommerpanel bestående af tidligere vindere af konkurrencen, forskere fra Havard University samt koreografer fra et det anerkendte danseinstitut Pilobolus. Og nu vinderne så udnævnt og hædret på tidsskriftets verdenskendte webportal.
Nedenfor finder du en kort præsentation af de fire vinderdanse:
Kandidat-studerende klædt ud som sukkerknald-fee
I erkendelse af at titlen 'The Role of Vitamin D in beta-cell function' nok lyder russisk i de flestes ører, udtænkte kandidatstuderende Sue Lynn Lau fra Gavan Institute of Medical Research, Sydney, Australien en dans inden for klassisk ballet.
Til den sprøde lyd af Nøddeknækkeren optræder hun selv som sukkerknald-feen, der forærer en portion skumfidusser til fire betacelle-dansere. I mellemtiden hvirvler en femte danser ind på scenen i rollen som Moder Sol, der giver det sollys, der skal til, for at cellerne kan producere D-vitamin ud fra sukkeret.
Postdoc med mange ansigter
Miriam Sach, der i dag arbejder som neurolog ved University of California, Davis, afleverede i 2004 en afhandling, der konkluderer, at forskellige verber aktiverer forskellige dele af hjernen. Afhandlingen havde den mundrette titel:
'Cerebral Activation patterns induced by inflection of regular and irregular verbs with positron emmission tomography: a comparison between single subject and group analysis.' Sach illustrerede denne forskel ved at kreere en dans, hvor hun skiftede mellem mange forskellige stilarter. En sær og kantet dans repræsenterede de uregelmæssige verber, mens en yndefuld og letbenet dans illustrerede de regelmæssige.
Professor frøs hjælpedansere til is
Vinve LiCata, en biokemiker fra Louisiana State University, Baton Rouge, vandt denne kategori med hjælp fra fire af sine specialestuderende. To af dem dansede en langsom, men majestætisk dans, der repræsenterede vekselvirkningen mellem to hemoglobinmolekyler. Et samspil, som hun nøje beskrev i sin ph.d.-afhandling, som hun afleverede på Johns Hopkins University i 1990.
Afhandlingen havde titlen 'Resolving Pathways of Functional Coupling in Human Hemoglobin Using Quantitative Low Temperature Isoelectric Focusing of Assymmetric Mutant Hybrids'. For at kunne studere disse molekyler, måtte LiCata køle dem ned og fotografere dem - en teknik, som hun illustrerede på scenen med en langskægget mand, der ind i mellem løb ind på scenen og hældte isvand ud over danserne, mens en anden danser løb forbi med et kamera og tog et billede.
Vinderen: Graciøs tango Den Mest Sete på YouTube
Vinderen af denne kategori blev udpeget ved at tælle antallet af klik på YouTube. Vinderne er fysikeren Markita Landry fra University of Illinois, hvis dansefilm blev set af 14.138 mennesker.
Landry dansede en tango for at illustrere sin ph.d.-afhandling: 'Single Molecule Measurements of Protelomerase TelK-DNA Complexes.' Hun forsøger at forstå, hvordan et protein kaldet TelK bøjer DNA i ringe. Mekanismen gør sig godt i dans, hvor Landrys partner læner sig graciøst tilbage i sin partners arme.
Relaterede artikler
Seneste fra Kultur & Samfund
-
Darwin ’evolutionerer’ litteraturvidenskaben
22. maj 2012 kl. 03:56Vestlige forskere er begyndt at vende blikket mod Darwin, når de skal analysere skønlitteratur. -
Sådan redder vi humaniora
20. maj 2012 kl. 11:59Humaniora er det mindst interessante forskningsområde, hvis man spørger danskerne. Men det er forskerne ved at ændre. -
Hvad er strukturalisme?
16. maj 2012 kl. 03:54Vi mennesker kan kun forstå verden omkring os, fordi vi bliver hjulpet af en masse strukturer – blandt andet sproget. Det mener strukturalisterne.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
18/05
-
18/05
-
16/05
-
15/05
-
16/05
-
15/05
-
17/05
-
16/05
-
16/05
Det læser andre lige nu
-
USA i anti-terrorkrig mod nordafrikanske pirater
29. april 2008 kl. 04:00 -
Niels Bohr var en stædig mand
18. november 2009 kl. 15:41 -
Resistente bakterier kan gøres følsomme over for antibiotika igen
9. december 2011 kl. 03:42
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28 -
Kan man dø af grin?
20. maj 2012 kl. 16:24
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:48
-
10:21
-
10:01
-
09:34
-
09:15
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Orangutang viser: Sådan bygger du en hængekøje
15. maj 2012 kl. 13:29 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Christian Vilenius for 36 minutter 45 sekunder siden
[Dine gener afgør, om maden lugter dårligt]
-
Af Videnskab.dk Redaktionen for 1 time 18 minutter siden
[Hvem tror på konspirationsteorier?]
Seneste blogindlæg
-
Hvad blev der af legen?
Af Stine Liv Johansen, Adjunkt, ph.d. -
Afslutning på forsknings og indsamlingstur til nord Sulawesi, fisk og havslanger
Af Arne Redsted Rasmussen, Ph.D., Lektor
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk



















