Et nul til eller fra kan gøre en stor forskel i metersystemet. (Foto: Colourbox)

Fod, favn, alen, dusin, snes. Skæve tal, som ikke er specielt nemme at regne med.

Den 10. december 1799 vedtog Frankrig, at metersystemet skulle være deres officielle måleenhed. Den franske kong Ludvig 16. havde beordret en gruppe videnskabsmænd til at udvikle et nyt målesystem. Videnskabsmændene tog udgangspunkt i bogen "Tiendedelen", skrevet af matematikeren Simon Stevins.

I det nye system definerede grader vinkler, meter definerede længder, gram definerede vægt og liter definerede rum.

Fidusen ved det nye system var, at man meget simpelt kunne skalere op og ned ved at flytte et komma tre decimaler til højre eller venstre.

Videnskabsmændene fastsatte, ifølge Den Store Danske, en kilometer til at være 1/10000 af jordkvadranten - det vil sige afstanden fra ækvator til den geografiske nordpol, og et kilo til at være massen af en liter vand. Danmark indførte i 1683 sine egen standardmål for afstande og vægt, det var dog ikke metersystemet, der først kom til Danmark i 1868, men mest blev brugt i medicinske sammenhænge. Først i 1907 blev metersystemet brugt til almindelig handel.

Metersystemet bruges i dag i det meste af verden, med undtagelse af USA, Burma og Liberia. Systemet vandt først international accept omkring 1875.